Det er et tegn på, at Gud rører på sig, når Guds folk samles i bøn. Det er et kendetegn på Guds indgreb, at han begynder at samle sine børn til bøn.
På Campen 2023 på Sarons Slette så vi folk valfarte til bønnemøderne.
Over halvdelen af deltagerne ved formiddagsmøderne sad bænket til bøn i det vi kalder Lønkammerkrogen. Der var en stemning af forventning og et mærkbart Guds nærvær der.
Vi er stadig i bøn og søger ind for Guds trone for, hvad han ønsker at gøre i vores tid, og hvordan vi inviteres ind i hans plan og arbejde.
En ting står dog helt klart: vi skulle samle alt Guds folk til bøn! IND i Guds nærvær for at sendes UD i vingården i hverdagen.
Komme dit Rige
Vi har haft to samlinger og mødes igen 4. november. Hver gang står vi tilbage med samme tydelige afklaring: vi gør det igen! De bønnedage er Guds hjerte og vi samles både lige der i hans vilje og i hans nærvær.
Fulde af forventning – åbne for hvordan han vil møde os denne gang.
Vi samles mellem måske 20 og godt 30 mennesker – og vi kommer forskellige steder fra. Nogle fra nabolaget og andre rejser fra Sjælland for at være med.
Vi samles for at være i hans nærvær – sammen – og lytte til ham og bede som Jesus lærte os: Komme dit Rige! Alt hvad vi beder for og velsigner i hinandens liv og over vores land og område er bare at lægge ord og hjerte – ja liv bag de ord Jesus lærte os at bede: Komme dit Rige. Komme dit Rige her – og Herre brug os, som bønnevægtere og som kvinden, der æltede Guds Rige ind i sin hverdag, som surdejen i brødet til alt var gennemsyret.
Tænk når vi en dag samles 50 … og når vi kan sætte et 0 bag på … og et mere …
Jeg tænker på den gamle lovsang Villigt kommer dit folk, når du samler din hær, li´som duggen kommer af morgenrødens skær.
Koret er skrevet med afsæt i Salme 110,3:
Dit folk kommer villigt på kampens dag, din hær af friske unge samles ved solopgang på det hellige bjerg.
En anden tanke kommer fra endnu et gammelt lovsangskor: Når Herrens befriede folk vender hjem. De går til Zion under jubel.
Denne sang er skrevet over Esajas bog 35. Her læser vi både, at der bliver en banet vej jf vers 8.Den Hellige vej skal den hedde, de urene skal ikke færdes på den, men for hans folk bliver det en vej at gå på … og senere .. dér skal de løskøbte vandre, Herrens udfriede folk vender hjem … med jubel …fryd og glæde når dem, suk og klage flygter.
Gud baner en bønnevej for sin hær af helt almindelige mennesker
Jeg oplever mig mindet om de her gamle sange og de bibelske nedslag, jeg her refererer til.
Der er en frisk bønneånd til stede her, og den skal næres af villigheden til at samles som Guds hær, og begejstringen og taknemmeligheden over at være Guds tilgivne, udfriede folk, der alle har erfaret nåde over nåde over vores egne liv.
Vi samles ikke for at demonstrere superåndelighed eller stærk karakterstyrke – vi samles, fordi Gud kalder. Vi samles med fryd og glæde, for vi har mødt Herren og han forvandlede vores liv. Han kalder os ind i sin hær og ud i sin vingård – og vi kommer villigt.
Må den bønnens ånd komme over os på den måde, og må du mærke Guds ild tænde dit hjerte.
Måske finder du også ind i en bil og tager et par stykker mere med og kommer til næste bønnedag den 4. november på Sarons Slette. Du kan få overnatning – her anbefaler vi en donation på 100 kr for en seng, og vi hjælper gerne med morgenmad dagen efter.
Send en mail og book en seng, hvis du mærker det kalder på dig. På hjemmesiden her kan du finde mere info om dagen.
Men hvor vi end er lad os samles VILLIGT og med JUBEL både i bønnehæren – og i vingården.