Der er en tanke, som bliver ved med at folde nye dimensioner ud for mig.
Det handler om Guds strategi, og vi spiller en central rolle i den.
Gud skabte verden og satte mennesket til at dyrke og vogte jorden – og han velsignede dem.
Der gik kludder i tingene, og Gud starter forfra, men denne gang vælger han en retskaffen mand, Noa, og bygger på ham. Da han trådte ud af arken, velsignede Gud ham. Der går igen kludder i forholdene, men Gud vil ikke mere udslette skaberværket, og denne gang vælger han manden Abraham. Han velsigner Abraham og tilføjer, at alle folkeslag skal velsignes gennem ham.
Gud udsletter ikke skaberværket, men skaber sig et folk, som sendes ud med det formål at bringe Herrens velsignelse. Som Abrahams sande børn i troen, så handler det her om vores liv. Vi er alle skabt med et formål; ingen af os er her tilfældigt eller ligegyldigt.
Der er noget, som dæmrer her: Selvfølgelig sætter Gud rammer for sit folk under den lange ørkenvandring, som gør, at de skiller sig ud som et helligt folk og ikke efterligner de folk, de møder eller lever blandt. Selvfølgelig beder Jesus for os i sin ypperstepræstelige bøn og siger, at han ikke beder sin himmelske far om at tage os ud af verden, men om at bevare os i den.
Vi er både nødt til at skille os ud, så vi reelt har noget andet at tilbyde, og vi er nødt til at undgå at leve isoleret, for ellers kan vi slet ikke være den velsignelse, der, hvor vi er, som vi er skabt til.
Perspektivet kalder på LHOPs enkle pejlemærker. Hvor bliver det vigtigt at engagere os, at bære Guds nærvær, at gå sammen i enhed og enighed og dele opmuntringerne med hinanden og at velsigne. Det rammer bull’s eye af formålet med vores liv.
I 2 Kor 5,19–20 står der følgende: Og han har betroet os at bringe dette budskab om forsoning til alle mennesker. Vi er nu ambassadører for Kristus og taler på hans vegne. Gennem os bønfalder Gud mennesker om at blive forsonet med ham! (Bibelen på hverdagsdansk).
Når vi læner os tilbage og lader dette perspektiv bundfælde sig, så bliver helt almindelige hverdage så værdifulde og meningsfulde.
Hver en dag kan vi velsigne og være til velsignelse og så frø af liv, hvor som helst, hvor dagen bringer os. Der er ingen udløbsdato, der er ingen undtagelser – vi er sendt helt til verdens ende, og han er med os alle dage.