Når vi samles i LHOP så er det et klart fokus for os at lægge vægt på vidnesbyrdet. Hvad har vi set Gud gøre siden sidst, vi mødtes?
Hvis ikke vi passer meget på, så har bekymringer det med at tage scenen. Så har vi ondt, eller vi kender folk, der lider. Vi har siddet urimeligt længe i telefonkø eller også er det verdenssituationen, og nu vil Trump købe Grønland. Hvordan skal det dog gå?
Der er meget, som kalder på vores opmærksomhed og med rette, men bekymringer æder troen. Vidnesbyrdet, derimod, styrker den.
”I kære venner skal opmuntre og styrke hinanden i jeres dyrebare tro.”
Judas brev vers 20
På den ene side, så frelses vi på grund af vores personlige tro og bekendelse, men tro er ikke bare en privatsag. Tro er levende og kan både svækkes og styrkes. Når vi er sammen, så har vi et ansvar for at opmuntre og styrke hinanden i vores dyrebare tro.
Her er vidnesbyrdet helt centralt.
Idet vi giver plads til at dele vores historier om, hvor og hvordan vi har set Gud arbejde for os – og gennem os – så får vi øjnene op for, at Gud er i fuld gang lige her, hvor vi er.
Bag et hvert vidnesbyrd hvisker Guds stemme: ”Jeg gør det igen.” Vi bliver opmuntrede, og vi træder ud i hverdagen helt åbne for, hvem Gud sender, og hvordan han vil bruge os og gribe ind her, hvor vi er.
Vi velsigner hele den vide verden og laver nedslag lokalt og globalt med vores bønner. Verden er ude af balance, og det ser vi mange tegn på. Bekymringerne skal ikke have ucensureret plads, tværtimod må de konfronteres med den Gud, vi tror på, og ikke fylde vores samlinger som uopdragne børn uden voksenindblanding.
Det er kun godt, når vi forholder os til det globale, men vi handler lokalt. Vi sætter aftryk, hvor vi er, ikke ved at se stirre på en TV-skærm. Vi er opmuntret til at løfte hovedet, når alle disse ting sker, og vi kaldet til at velsigne og tage vores plads.
Må det Gud gør i dit liv, gennem dit liv og i dit lokalmiljø ikke overdøves af verdens støj. Det overrasker os ikke, at verden ryster i sin grundvold, men vi vil ikke rystes. Vi vil stå fast og vidne om, hvad vi ser Gud gøre HER, hvor vi bor.
Må du bekræfte et andet menneske i hans eller hendes tro, opmuntre denne til at tage næste skridt og støtte den person til at finde fred med sig selv i sin tid – måske netop gennem dine vidnesbyrd og ved med følgeskab med dig.
Vidnedsbyrd
Jeg havde to specielle oplevelser i sidste måned:
En af de 5 på min liste fik jeg en tilskyndelse til at besøge. Besøget udviklede sig til, at jeg fik lov til at bede til frelse med hende, hvilket var en stor glæde. Der blev også fest i himlen den dag.
En søndag var der en anden fra min liste af 5 personer, der havde valgt at tage i kirke og overraske mig, uden at vi havde aftalt det. Og overrasket det blev jeg. Han kommer ikke normalt i kirke, men han synes det var rart, og jeg fik lov at bede for hans håndled.
Det var et par oplevelser, hvor jeg føler mig velsignet, til at velsigne andre.